FÅ ELMÅLEREN TIL AT LØBE BAGLÆNS!

Der er store besparelsesmuligheder ved at investere i et solcelleanlæg - særligt i en tid, hvor energipriserne bliver dyrere og dyrere. Gennem solcellerne udnytter du naturens egne ressourcer, hvilket betaler sig både for dig og din bolig. Du opnår nemlig fast lav energiproduktionspris.

Selv med den nuværende afregningsordning er det en god forretning at investere i et solcelleanlæg.

SOLCELLE-PRODUKTER I VERDENSKLASSE
Vi repræsenterer Delta Energy Systems inden for solenergi, i Skandinavien. Delta er en af verdens førende producenter indenfor solenergi.

Vi lancerer Deltas solpaneler (Del-Solar) og invertere (DeltaSolivia), som er kendetegnet ved høj effektivitet og kvalitet. Produkterne har været markedsledende i bl.a. Tyskland i mange år.



HVAD ER EN SOLCELLE?
En solcelle omdanner solens lys til elektrisk strøm, men det er lys og ikke kun solstråler, der aktiverer solcellen. Det betyder, at der også produceres strøm selvom det er gråvejr eller der går en sky for solen. Solceller består af 2 lag, et p-lag og et n-lag (oftest silicium), der samles med modsat rettede elektroner. Når lys trænger ind i solcellen bevæger elektronerne sig rundt i solcellen. Ladningerne fanges af et væv på forsiden, som leder strømmen til en sølvbane, som transporterer strømmen til batterierne. For at opnå spændinger på op til 22 volt laves et solpanel hvor cellerne kobles i serie/parallelt, derved kan et solpanel på 72 solceller holde spændingen på 21-22 volt.

Solceller er støjfri og forurener ikke. De har en lang levetid, og da de producerer el helt uden bevægelige dele, er det en robust og driftssikker teknologi med lave vedligeholdelsesomkostninger.

Der findes i dag flere forskellige typer solceller på markedet. Vi lagerfører Monokrystalinske solceller og Polykrystalinske solceller. Monokrystalinske solceller og Polykrystalinske solceller er fremstillet af silicium og disse solceller udgør i dag ca. 90% af markedet.


HVORDAN FUNGERER ET SOLCELLE-ANLÆG?

Solceller bliver ofte forvekslet med solvarmeanlæg. Men hvor solvarmeanlæg som f.eks. solfangere laver varmt vand, producerer solceller elektricitet. Solceller er en forureningsfri energikilde, som producerer elektricitet direkte af solens lys. De solceller, der findes i dag, kan omsætte op til 20 procent af lysets energi til elektricitet.

Selve solcelleanlægget består af et antal paneler, der er koblet sammen og forbundet med en vekselretter via et elkabel. Vekselretteren omdanner den producerede strøm fra jævnstrøm til vekselstrøm, som du kan bruge direkte i din bolig eller sende ud på nettet.


Læs mere på www.pv-sol.dk
Robotek Gruppen | Topstykket 27 | 3460 Birkerød | Tlf.: +45 44 84 73 60 | info@robotek.dk